“Når du for alvor bliver bevidst om, at du altid har et valg, kan det skabe massive forandringer i dit liv. Du kan for eksempel vælge at blive ved med at dyrke bitterheden og dine gamle sår, eller du kan vælge at give slip og lade fornyet livskraft nære din krop og din sjæl”
”You can choose to get either bitter or better….” siger vores lærer og inspirationskilde Caroline Myss.
Men hvordan får du det bedre, når du er i en situation med al mulig grund til at blive eller forblive bitter og vred og såret?
Det gør du ved netop at træffe et bevidst valg om, at du vil noget andet end at dyrke dine sår, din smerte og bitterhed.
Også selvom både din smerte og bitterhed kan være fuldt ud berettiget.
Og det er derfor det at give slip og tilgive kan være så forbandet svært, og kan kræve den her gode portion tålmodighed.
Så i processen af at give slip og blive i stand til at tilgive, kan det være meget nyttigt at alliere sig med energien fra Moderarketypen.
For det at kunne være din egen kærlige forælder eller kærlige moder kan hjælpe din healing af gamle sår rigtig godt på vej.
“Det indre barn er efterhånden et velkendt begreb inden for psykologien. Når du skal arbejde med dit arketypiske barn, så er det første skridt at identificere, hvilken variant af barnet der præger din adfærd”
Bliv din egen kærlige forælder
At blive din egen kærlige forælder forudsætter, at du begynder at tage hånd om dit eget indre barn.
Dit indre barn repræsenterer det i dig der er særligt sårbart, og som har brug for beskyttelse og omsorg.
I 2018 trådte vi ind i det 18. år i det nye årtusinde.
I forhold til Barnearketypen og dit indre barn, så er vi alle kollektivt, set med dette årtusinds briller på, trådt ind i myndighedens år.
Hvilket netop giver anledning til at gøre dig dit ansvar modent og håndtere den transformation der ligger i at gå fra være barn til at blive voksen.
Og i den proces begynde at tage ansvar for dig selv.
Når det er rigtig vigtigt at blive din egen kærlige forælder, er det fordi du i den proces symbolsk begynder at tage et større personligt lederskab.
Dermed kan du blive et mere ansvarsfuldt og uafhængigt individ.
Som netop er de overordnede temaer som barnearketypen handler om.
Men det kan være svært at gå fra én fase i dit liv til en anden.
For i den proces er der rigtig meget velkendt du er nødt til at give slip på.
Dit indre barn kan have meget modstand på at give slip på det velkendte.
Selv dine sår og din smerte kan være velkendte faktorer i dit liv, særligt hvis du har båret på dem længe.
Men for at hjælpe dig selv og dit indre barn på vej til trygt at kunne slippe og tilgive dem eller det, der er årsagen til smerten i dit liv, er det vigtigt, at du er i stand til at tage Barnearketypen i hånden som dens kærlige forælder.
Giv slip, giv slip, giv slip
Tilgivelse……..det lyder så nemt, men er faktisk rigtigt svært.
Det kan være svært at tilgive et menneske der har påført dig svigt og smerte og offergjort dig i sådan en grad, at det kan have påvirket hele din livskvalitet eller din tro på dig selv.
Så det at tilgive er ikke bare noget du beslutter, og bum så er det klaret.
Tilgivelse kan være en lang proces som vil kræve, at du først og fremmest indstiller dit mindset på det.
I vores kursus om Haters og Trolls får du en masse nyttig viden om, hvordan du kan håndtere og beskytte dig mod de angreb og den negativitet, som den slags mennesker kan offergøre og smerte dig med.
Og ja, selv de værste Haters og Trolls vil være rigtig vigtige at tilgive og slip på.
Ikke kun dem der huserer på internettet, men også dem der huserer blandt dine venner eller familie.
De 3 grunde til, at du skal lære at give slip
- Ved at holde fast i din smerte, giver du aldrig dine sår fred til at heale
- Så du ikke bliver bitter, men i stedet får det bedre
- Så du ikke sender din sjæl på falske missioner, som er situationer som hverken tjener dig selv eller andre
“Caroline Myss har udviklet systemet med de 12 arketyper, og hvordan de påvirker et menneskes adfærd. Hun har skrevet mange bøger om spiritualitet og er anerkendt for sine evner som medicinsk intuitiv”
I februar 2018 var vi i England på en helt fantastisk workshop med Caroline Myss.
Her fik vi givet hende en personificeret udgave af Lærerarketypen, og vi blev givet muligheden for at fortælle om os selv og vise hende al den kunst, som vi har fået lavet med inspirationen fra hendes arbejde.
Hun blev MEGET imponeret, hvilket vi sådan helt beskedent og med respekt for Jantelovens grimme ansigt, er intet mindre end fuldstændig vanvittige stolte over.