Vi har en mission om at sprede bevidsthed til dem, hvis muld metaforisk set er moden til at tage imod de frø af bevidsthed, som vi kan tilbyde.

Tilbage i 2007 blev vi nysgerrige på den amerikanske forfatter og lærer Caroline Myss og hendes undervisning, særligt den om arketyper, som hun kalder for Sacred Contracts.

Vi var nysgerrige på, hvordan arketyper kunne hjælpe mennesker med at blive klogere på sig selv, og ikke mindst den kontrakt man som sjæl er sat her på jord for at indfri.

Vores nysgerrighed havde rødder i den identitetskrise vi oplevede, da vi blev forældre for første gang.

For alt det, som vi troede var vores vej frem i livet, gav lige pludselig ikke mening længere.

Vi ville for alt i verden have tid og overskud til vores lille guldklump og samtidig beskæftige os med noget arbejdsmæssigt, som gav mening på et dybere plan.

Og sådan startede vores arketypeeventyr.

Kristine og Jeppeh Lykkell

Vores arbejde med arketyperne er mere end personlig udvikling. Det er kunst og formidling, som stimulerer både mentalt, visuelt, auditivt og følelsesmæssigt. Det er kort sagt en oplevelse der rummer mere, end ord kan udtrykke.

For at få lidt luft i vores økonomi, valgte vi i 2010 at følge vores impuls af at trække vores rødder op af den Københavnske storbymuld og flytte til Blokhus i Nordjylland.

Vi elsker at bo i fred og ro omgivet af strand og skov, og vi kalder det for vores kreative eksil.

For i de snart 8 år vi har boet her, har vi givet liv til det der i dag med rette kan betegnes som et kæmpe kunstprojekt.

Som led i vores arketypestudier fik vi den gode idé at få de forskellige arketyper visualiseret.

Kristine havde i forvejen et samarbejde med en meget dygtig illustrator ved navn Sissan Richardt, og hun blev spurgt om hun var frisk på “et lille arketype-projekt”.

Det var hun, og i en periode på 4 år har vi i sammen med Sissan udarbejdet 95 forskellige arketypeillustrationer.

Det var en helt genial måde at arbejde med og forholde sig til det som arketyperne repræsenterer, som er symbolik.

Kunst i sig selv er jo formidling med symbolik som vigtig ingrediens.

Så at skabe et kunstprojekt med arketyperne som formidlingsgenstand, var jo som skabt for hinanden.

Tina, Kristine og Sissan

Det visuelle og auditive element tilfører hele arbejdet med arketyperne en ekstra dimension. Pludselig bliver energierne fra de forskellige adfærdsmønstre endnu mere levende, og det bliver nemmere at forholde sig til dem helt konkret i ens eget liv.

Billedet herover er taget dengang, hvor Kristine og Sissan mødte Tina Dickow for at overrække hende en personlig udgave af Poet arketypen.

I 2016 kom vi i kontakt med en komponist som hedder Paul Hovalt Bjørling, som til daglig laver filmtrailer musik for en masse internationale produktioner.

Han har blandt andet lavet trailermusik til Game of Thrones, Once Upon a Time, Six Feet Under og True Blood, blot for at nævne nogle få.

Vi har etableret et samarbejde med Paul, hvor det er vores plan at skabe musik til alle 95 arketypeillustrationer, som vi har lavet sammen med Sissan.

I skrivende stund (marts 2020) skal Paul i gang med at lave musik til de sidste 30 arketyper.

Derudover har han også skabt musik til vores App og udarbejdet 2 numre, som vi bruger som underlægning til de trailere vi laver for at promovere vores arbejde.

Til at udvikle vores App, indgik vi et samarbejde med Morten Schødt fra Mediapoint, som lavede vores App-design og ydermere har animeret de 4 illustrationer til de primære arketyper, som Paul også har lavet musik til.

Du kan høre musikken og se endnu mere til Paul inde på vores YouTube kanal.

Det samlede team

Billedet herover viser Sissan, Jeppeh, Kristine, Morten og Paul, og blev taget, da vores app blev lanceret i februar 2017.

Så udover at have sat et kæmpestort kunstprojekt i verden med hjælp fra meget dygtige kunstnere, er Kristine og Jeppeh certificerede arketypekonsulenter fra Caroline Myss’ uddannelsesinstitut CMED.

Som arketypekonsulent er man uddannet og trænet til at hjælpe mennesker med at identificere deres arketyper.

Dette ved at kunne genkende og ikke mindst tolke og analysere den symbolik, som de forskellige arketyper repræsenterer.

Vi har fået produceret en superfin App, hvor du både kan se illustrationerne af alle arketyperne, og høre den smukke musik, som vi er i fuld gang med at få færdiggjort.

Derudover er vi også i gang med at producere online kurser.

De vil løbende blive tilgængelige på vores hjemmeside, så snart de er produceret.

Vi er superglade for alle jer der efterhånden er begyndt at interessere sig for vores arbejde med arketyperne.

For det, der motiverer vores arbejde, er jo netop, at vi har nogen at formidle vores indsigt og viden til.

Det er det der gør, at vores arbejde giver mening og er skønt at lave.

Så af hjertet TAK til jer der følger med, det betyder alverden.

Vi håber, at vores formidling og de frø vi kan være med til at sprede, vil lagre sig i jeres underbevidste og vokse sig til dybe indsigter, der kan sætte skub i både en personlig og spirituel udvikling, og resultere i en optimeret bevidsthed.

Kærlig hilsen
Kristine og Jeppeh Lykkell

Vores 2 forløb

Hos byLYKKELL tilbyder vi personlig og spirituel udvikling både som rent online forløb, hvor alt du skal bruge er tilgængeligt på din enhed, eller som et personligt mentorforløb, hvor vi har konsultationer enten over telefon, skype/facetime eller på vores adresse i Blokhus.

Online forløb

Et online forløb er relevant for dig der bare gerne vil i gang med det samme, og som gerne vil prøve at snuse lidt til arbejdet med arketyperne, for at finde ud af, om det er noget for dig.

Læs mere

Personlige mentorforløb hos os

Et personligt mentorforløb er til dig der er klar til at tage de næste skridt i din udvikling. Vi vil komme i dybden med dine adfærdsmønstre, så du får konkret og direkte vejledning, som du kan implementere i dit liv.

/personlige-forloeb
© Copyright 2022 | Lykkell.dk | All Rights Reserved | Privatlivspolitik | Handelsbetingelser