×
Del nyheden:

“INTET har mere magt over dig end dine mønstre”

Hvornår ved du, at du er fanget i et af dine sædvanlige mønstre?


Og endnu vigtigere; Hvornår ved du ikke, at du udspiller et af dine mønstre?


Når du begynder at stille dig selv den slags spørgsmål, og supplerer med både hvordan og hvorfor du udspiller et eller flere af dine mønstre – så er du på jagt efter noget helt essentielt.


Nemlig at finde ind til kernen af, hvem du dybest set er.


Og det er fra denne dybe bevidsthed, at du kan begynde at tage din personlige power tilbage.

Hvem bestemmer retningen?

Hos Lykkell har vi en mission om at sprede bevidsthed.

Vi ønsker at hjælpe dig med at tage styringen af dit liv, så du kan navigere dig selv i nøjagtig den retning du ønsker.

Det kan være, at du genkender én eller flere af følgende udfordringer:

  • Det er som om, at du er fanget i et hamsterhjul, og uanset om du løber frem eller tilbage, så kommer du ikke rigtig nogen vegne.
  • Du havner ALTID i de samme situationer igen og igen, uden nogen fornemmelse af, hvordan du havnede der, og hvordan du kan ændre det til næste gang.
  • Du begynder at bebrejde dig selv, hvilket kun gør din situation endnu værre, og du føler dig endnu mere magtesløs.
  • Du har svært ved at sige fra over for mennesker, situationer og tanker, så du føler dig helt overvældet og ude af stand til at handle fra et stærkt sted i dig selv.
  • Du glemmer dig selv og dine behov i al hverdagens travlhed og stress, mens du samtidig forsøger at please alle andre omkring dig.

Fælles for alle disse ting er, at det er mønstre.

Mønstre, der har kørt på repeat om og om igen, så det bliver din foretrukne valgmulighed, også selvom det typisk slet ikke føles som et valg.

De er så indgroede i dig, at man ligefrem kan kalde det for din ”default mode”, hvilket er oversat til din standardtilstand.

Hvor godt kender du dine reaktionsmønstre?

Hvem er du, og ved du hvor mange?

Når du skal arbejde med dine mønstre, så vil du blive meget klogere på, hvad din standardtilstand er, og hvordan du kan arbejde med dig selv på en mere fyldestgørende måde.

Du vil opnå indsigt i din helt unikke sammensætning af mønstre, og hvilke skridt der skal til, før du tager din personlige power tilbage i dit liv.

Et forløb hos Lykkell vil være relevant for dig, hvis du kan genkende dig selv i en af følgende kontekster:

  • Måske har du livet foran dig, men har svært ved at forfølge din drøm, da du presses af både dine egne og omverdenens forventninger til dig, hvilket påvirker dit selvværd og din tro på dig selv.
  • Måske lever du et stresset liv i højt tempo, hvor du pisker rundt i hamsterhjulet for at få karriere, familieliv og fritid til at hænge sammen.
  • Måske er du ikke længere på arbejdsmarkedet, og har nu fået mere tid til dig selv.
  • Men måske lider du i det tomrum det har efterladt, og det gør, at du føler dig deprimeret, da du føler du har mistet en vigtig del af din identitet.

Lige meget hvordan din livssituation ser ud, har den det til fælles, at den rammer ind i en følelse af identitetskrise og en følelse af, at du ikke lever i overensstemmelse med dine ønsker og forventninger til livet.

Og din følelse af manglende identitet har rødder i, at du faktisk slet ikke aner hvem du er.

For hvem er du egentlig, når du bare er dig, og ikke bliver defineret af andre, eller defineres af dit arbejde, din familiære status eller din rolle som forælder?

Tag magten tilbage – sådan kommer du i kontakt med din integritet

For at kunne finde ud af, hvem du er, er du nødt til at tage udgangspunkt i din livssituation lige nu og her.

Hvad sker der i dit liv lige nu?

Hvilke udfordringer bokser du med? Og har måske gjort det længe?

Hvilke mønstre gør, at du føler dig kørt godt fast i mudderet?

Hvis du giver dig tid til at svare på det, kan det være første skridt i retningen af transformation i dit liv.

Det er meget vigtigt, da følelsen af at sidde fast, kan efterlade dig i andre tilstande som stress, angst eller depression.

Typisk når stress og depression rammer dig, er det fordi du over- eller underpræsterer, og ikke er i sync med det, du egentlig er sat her på jord for at bruge din kostbare tid på.

Flere og flere mennesker rammes af depression, og hvis du også kender det, så kan det have rødder i, at du ikke lever i overensstemmelse med dine værdier, men derimod forsøger at leve op til det stigende forventningspres der ligger latent til dig i alle livets anliggender.

Så det kan være, at du sidder med en konstant følelse af ikke at præstere godt nok, enten på dit arbejde, som forælder, som kæreste eller partner, som ven eller veninde…….eller måske i forhold til det hele på én gang.

Og det kan, udover at udløse både stress og depression, også ende med at skabe angst i dit liv.

Hvilket, udover at være slemt nok i sig selv, kan udløse eller forstærke et dårligt selvværd.

Integritet

Du kommer til at kende dig selv i så detaljeret en grad, at du vil vide nøjagtigt, hvordan du skal navigere dig selv gennem livet, også når livets storme raser og kan udfordre dig.

Kristine Lykkell

Stop derouten og tag styringen tilbage

Den gode nyhed er, at du kan stoppe denne deroute i dit liv.

For vælger du ikke selv at stoppe op, så vil enten din stress, angst eller depression gøre det for dig og tvinge dig i knæ, for at få din opmærksomhed.

Ikke for at genere dig, selvom det helt sikkert vil føles sådan.

Men for at hjælpe dig.

Men det at stoppe op og se sig selv og sit liv i øjnene, kan i sig selv være angstprovokerende for mange.

For rigtig mange ved slet ikke hvem de er, og hvilke adfærdsmønstre der præger deres valg her i livet.

Derfor kan det at stoppe op og kigge indad føles ganske ukomfortabelt, da du vil blive konfronteret med sandheder om dig selv, som du helst vil holde i skyggen og slippe for at forholde dig til.

Men netop ved at få alt det du er ubevidst om, eller skammer dig over eller føler et tabu omkring, frem i lyset og bevidstgjort, vil du have muligheden for at heale det og ændre det.

For det handler om, at du skal have din power hjem til dig selv, hvilket du gør ved at tage ansvar for dig selv, i alle aspekter af dit liv, også de ukomfortable.

For ved at tage ansvaret for dit liv, vil du give dig selv muligheden for at leve i overensstemmelse med dine værdier og blive et meget mere autentisk menneske.

Så har du modet til at lære dig selv og dine adfærdsmønstre at kende, får du muligheden for at opleve at:

  • Du kommer til at kende dig selv i så detaljeret en grad, at du vil vide nøjagtigt, hvordan du skal navigere dig selv gennem livet, også når livets storme raser og kan udfordre dig.
  • Du vil vide, hvor i dig selv du kan trække på de ressourcer du har, og du vil vide i hvilke situationer dine skyggesider og din uhensigtsmæssige adfærd opstår.
  • Du vil komme til at kende dine styrker og svagheder og blive i stand til se dine muligheder, og forstå dine begrænsninger.
  • Du giver dig selv den største gave, fordi du tager magten og styringen med dit liv tilbage.
  • Du hjælper dig selv med at optimere dit liv, så du kan tage ansvar for, at du bliver i stand til at opnå dit optimale potentiale.
  • Du får adgang til dit ultimative powertool – for ingen kan nogensinde fratage dig, hvem du dybest set er.

 

Så er du klar til at møde dig selv og blive i stand til at svare på spørgsmålet:

Hvem er du? Og ved du hvor mange?

 

Kærlig Hilsen

Kristine og Jeppeh

Om forfatteren til indholdet: Kristine Lykkell

Kristine Lykkell

Jeg hedder Kristine Lykkell og er certificeret arketypekonsulent fra Caroline Myss' uddannelsesinstitut CMED i Chicago, USA. Jeg er den primære forfatter til blogindlæg på vores hjemmeside. Jeg elsker at skrive og formidle min viden omkring arketyperne og den visdom som de repræsenterer. Jeg er af natur meget nysgerrig, og det er meget af drivkraften bag de ting og emner jeg skriver om. God læselyst. Kærlig Hilsen Kristine

Del nyheden:

Skriv et svar

© Copyright 2022 | Lykkell.dk | All Rights Reserved | Privatlivspolitik | Handelsbetingelser
0
    Din indkøbskurv
    Din indkøbskurv er tomTilbage til shop