“Der kan være mange årsager til, at mennesker lider af dårligt selvværd. Ofte er det et udslag af, at man dybest set ikke ved, hvem man er. Eller fordi man tror, at ens egne personlige sandheder ikke har nogen betydning. Hvorfor man bevidst eller ubevidst begynder at stræbe efter udefrakommende idealer”
Jeg sad en dag og overhørte min søns online undervisning, hvor der blevet talt om, hvad ordet elite betød.
Læreren forklarede, at eliten eksempelvis var dem i samfundet der var rigest, mest succesfulde, boede i de dyreste huse, gik i det fineste tøj, var de smukkeste, dem med de bedste uddannelser osv.
Derfor var de klogere end gennemsnittet, og på grund af alt dette havde eliten mere indflydelse og mere at skulle have sagt end andre.
Min første association var, at stavnsbåndets lænker tilsyneladende stadig strammer godt om mentaliteten, og indirekte er årsag til, at så mange lider af dårligt selvværd, med sådan en model af verden.
Men jeg måtte også sande, at der jo nok er noget om snakken.
Og at en af grundene til at uligheden mellem mennesker får lov at eksistere, er fordi der tappes ind i det her narrativ og denne tankeform.
Det ville jo være så nemt bare at give eliten skylden og skamme dem for at have den status og magt, de tilsyneladende har.
Men det er også vigtigt at huske på, at eliten og opretholdelsen af denne, også har med individet og det enkelte individs holdning til sig selv at gøre.
Og ikke mindst den magt vi selv er med til at tildele dem vi opfatter som, eller har ladet os fortælle, er mere værd og bedre end andre.
“Hvis du måler dit værd i forhold til den målestok, som eliten og konkurrencementaliteten repræsenterer, er der ikke noget at sige til, at så mange mennesker har dårligt selvværd”
Hvad de færreste nok har tænkt over er, at der selv blandt eliten er såkaldte helt almindelige mennesker, som er fuldstændig nede på jorden og kæmper med nøjagtig de samme eksistentielle og spirituelle udfordringer som alle andre.
Der er selvfølgelig også de magtliderlige, som elsker at bruge deres magt og position som ypperlige.
Men sagen er, at de ikke ville have nogen magt, hvis vi som individer lod være med at give dem denne magt, ved at se op til dem og ikke mindst tappe ind i at føle os mindre værd end dem.
“Hvis du som individ oplever at blive behandlet som “bedre end”, og som værende noget helt særligt, kan det stige dig til hovedet og blive til den virkelighed, du opfatter dig selv som en ypperlig del af”
I mine yngre dage arbejdede jeg i film- og tv branchen, og her oplevelse jeg, hvordan den elitære mentalitet blev skabt.
Jeg så, hvordan alle de såkaldte ”stjerner”, som typisk var skuespillerne der jo opererer som kransekagefigurerne i enhver film eller tv-serie, ikke nødvendigvis blev skabt af dem selv.
Men af alle de mennesker omkring dem som behandlede dem med samme underdanige tilbedelse, som var de nærmest Guder og Gudinder.
De fleste tænker nok næppe over, hvor mange mennesker der egentlig er involveret i skabelsen af en filmproduktion.
Og tænker måske endnu mindre over, hvor mange der faktisk har mindst lige så vigtige funktioner som de kære skuespillere.
Hr. Weyse i tv-serien Badehotellet er en stereotyp portrættering af, hvordan en skuespiller kan have storhedsvanvid og stjernenykker og føle sig som noget helt særligt, ja nærmest ypperlig.
Men denne adfærd opstår ikke nødvendigvis kun af sig selv, men som resultat af den føromtalte tilbedelse og opmærksomhed, som deres ego udsættes for af menneskene omkring dem.
Jeg har set med egne øjne, hvordan en skuespiller, som ellers var helt og aldeles nede på jorden, sådan helt ydmygt og forsagt spurgte efter noget vand, hvorefter der var 10 mennesker der sprang op, og nærmest sloges om at få lov at servicere denne person og opfylde dets ønske om at få noget vand.
Oplever du som individ at blive opfattet og behandlet som SÅ særlig og speciel, skal der ikke meget til, før det kan stige dig til hovedet, booste dit ego og blive til den virkelighed, du opfatter dig selv som en ypperlig del af.
Hvis du spørger mig synes jeg i høj grad, at ansvaret ligger hos de mennesker der vælger at sætte andre op på piedestaler og tilbede dem som Guder og Gudinder.
For når man gør det, er man indirekte årsag til at skabe den her kløft blandt os mennesker, og man er med til at fodre forestillingen om, at nogen er mere værd og har krav på mere og bedre behandling end andre.
I bund og grund er vi alle bare mennesker, elitære eller ej.
Vi har alle de menneskelige grundvilkår til fælles med alt, hvad det indebærer.
“Integritet er et nøgleord, når det kommer til selvværd, men det forudsætter, at du er bevidst om dine principper og værdier, så du har dem at navigere efter i dit liv”
Lige nu står vi i en tid, hvor forandringernes vinde blæser.
Vi står midt i et paradigmeskifte, som kommer til at bryde verden, som vi kender den, fuldstændig ned.
Dermed også forestillingerne om, hvem der er over og under andre.
Så det er vigtigere end nogensinde før, at vi som individer finder ud af hvem vi er og bliver mennesker der lever med en stærkt funderet integritet.
En integritet der ikke dikteres af udefra kommende autoriteter eller elitære forestillinger.
Som bunder i præstationer, materiel overflod, blåstemplede uddannelser og udmærkelser, anerkendelse og prestige.
Alt sammen for at føle sig noget værd…….og gerne mere værd end andre!
Integritet er noget der fødes indefra og baseres på dine værdier og unikke personlige sandheder.
Og det vil kræve, at der hos det enkelte individ ryddes op i det dårlige selvværd og integreres en erkendelse af at være god nok, som lige nøjagtig den man er.
Men det forudsætter selvfølgelig, at vi som individer kender os selv og vores unikhed og kan svare på spørgsmålet: ”Hvem er jeg”?
“Mange vælger at hugge en hæl og klippe en tå, når det kommer til åbent og ærligt at turde tale deres personlige sandhed. Mens andre vælger i blind tillid at følge den vej, som dikteres af autoriteterne uden for dem selv”
For vi er dem vi har ventet på, til at skabe de her forandringer med den personlige power, vi hver især som individer har.
Særligt når vi indser og erkender vores eget værd og lader være med at måle os med og konkurrere med andre om at være bedst.
Men derimod netop hviler i at være gode nok, nøjagtig som man som unikt individ er.
Du kan spørge dig selv og reflektere lidt over, hvem eller hvad du tillægger mere værd, og at have mere at skulle have sagt end dig?
Hvem lægger du din power ud til?
Hvem måler og vejer du dig i forhold til?
Hvem føler du dig mindre værd i forhold til og hvorfor?
Og herefter kan du spørge dig selv, hvad der skulle til for, at du bliver den myndige autoritet i dit liv?
Overvej om du er villig til, og om du tør give slip på “bør og skal” og i stedet følge dit eget hjerte?
“Er du villig til at bruge dit hellige JA og NEJ og være tro mod det?”
Alt for mange vælger at hugge en hæl og klippe en tå, når det kommer til at være åben og ærlig og turde tale deres personlige indre sandhed, som et helligt ja eller nej er en genklang af.
Der er måske også mange der helt lader være med at forholde sig til deres egen indre sandhed, og i blind tillid bare følger den vej andre dikterer eller (an-) BEFALER dem at gå.
Men tiden er kommet til, at vi alle tager et personligt ansvar og har en holdning til, hvad der føles som et helligt JA eller et helligt NEJ for os som individer.
Hvilket vi alle bliver testet på hver især, da der hersker enormt meget splittelse og uenighed i øjeblikket.
Men det er VIGTIGT, at vi som individer tør tale vores sandhed.
Og det er lige så vigtigt, at vi åbner os op for at rumme og acceptere andres sandheder og andres hellige JA og NEJ.
Uden at dømme og have trang til at definere andres sandheder som rigtige eller forkerte.
Hvilket du måske indimellem synes kan være rigtig svært.
Men så kan du huske dig selv på, at bare fordi noget er rigtig og sandt for dig, behøver andres sandheder jo ikke være forkerte…..og omvendt.
“Vi må den tankeform til livs der overbeviser os om, at hvis andre har succes er jeg en fiasko”
For det er den tankegang der kan være årsag til, at vi i stedet for at løfte hinanden og give hinanden empowerment, ender med at være fjendske, misundelige, undertrykkende, nedgørende og gå i konkurrence med hinanden.
Rigtig mange tror ikke der er nok, og rager derfor grådigt til sig.
Både af materielle ting, men også oplevelser, succes, prestige, blot for at positionere sig som vindere og ”bedre end”.
Men der er rigeligt til alle……særligt når vi gavmildt lærer at dele med hinanden, og åbner os op for hinanden og begynder at ære den unikhed, hver enkelt individ repræsenterer.
Så behøver vi ikke leve i den her usunde konkurrencementalitet, hvor vi med rundsave på albuerne maser os frem.
Hvilket er med til at skabe en kultur der gør mange syge med stress, udbrændthed, depression og angst for ikke at være gode nok og derfor har et nærmest kronisk dårligt selvværd.
“Vi har alle det samme grundvilkår, som er at være menneske”
Der ligger en øvelse i at blive bedre til at have en accept og respekt for den diversitet, vi tilsammen repræsenterer.
Der vil sikkert altid være nogen der er både rigere, smukkere, klogere og dygtigere, hvilket vi i stedet for at underkaste os og føle os mindre værd på grund af, vil blive i stand til at acceptere og rumme på en langt sundere måde, ved at erkende værdien af egen eksistens.
Men den eneste måde det kan lade sig gøre på er, at vi som individer tør steppe op og tage ejerskab af os selv og træde ud af den undertrykte bondementalitet, som stavnsbåndet repræsenterer.
Og det gør vi ved at erkende vores egen personlige power og mulighed for at gøre en forskel i denne verden…….blot ved at være den, som lige præcis DU er og ære andre for at være dem de er, uden at dømme og vurdere.
