“Hippierne forkastede tankerne om den traditionelle kernefamilie og den private ejendomsret”
Hippierne på illustrationen her forestiller den moderne version af en Hippie, der dyrker cafémiljøet og er meget økologisk bevidst, og den traditionelle Hippie, som er på forsiden af bladet, som den moderne Hippie måske bliver inspireret af.
“En arketype som Hippien er også forbundet med oprør mod de etablerede normer og værdier, og rummer derfor et stort potentiale for transformation”
Hippien traditionelt
Hippien som arketype blev manifesteret i 1960’erne og er derfor en relativt ny arketype.
Omkring 1967 blev ordet Hippie almindeligt brugt.
Ordet Hippie har at gøre med at være hip og med på noderne.
Hippiernes æra blev startet af de såkaldte Beatniks, men senere blev også de omdøbt til Hippier.
Hippierne blev også kaldt ”Blomsterbørn” og kaldt for Flower Power generationen og var på mange måder farvestrålende både i deres påklædning og i forhold til de idéer de havde om fællesskab og kærlighed.
Hippierne havde også en anden betegnelse og blev også kaldt ”Slumstormere”.
Slumstormerne besatte tomme nedrivningsklare huse med ønsket om at danne fristeder og kollektiver.
Hippierne forkastede nemlig tankerne om den traditionelle kernefamilie og den private ejendomsret.
De ønskede i stedet at opnå en form for stammebevidsthed, som de forsøgte at skabe i kollektiver, hvor man var mere eller mindre fælles om alting, inklusive hinandens ægtefæller og børn.
“En Hippies oprør foregår ikke kun på det ydre plan, men i lige så høj grad på det indre plan, hvor han/hun søger en højere bevidsthedstilstand”
Make Love – Not War
På mange måder var Hippierne en meget eksperimenterende generation, som var i åbenlyst oprør med de tidligere generationers autoritetstro og disciplin.
Hele forbrugsmentaliteten og den materialistiske og kapitaliske tankegang blev der også gjort oprør mod.
De var også imod krig, og grundtanken blandt Hippier var kærlighed og åbenhed mellem mennesker.
Hippierne var ikke-voldelige pacifister og antimilitaristiske, og et af deres mottoer var ”Make love – Not War”.
Af samme grund lod de håret gro, så de ikke kunne associeres med de karseklippede amerikanske soldater, der blev sendt i krig i Vietnam.
Deres hårpragt var også inspireret af Indianerne, hvilket deres eksperimenter med euforiserende stoffer også var.
I Indianerkulturen anvendte man forskellige former for euforiserende stoffer, blandt andet med det formål at få kontakt til åndeverdenen.
Som Hippie interesserede man sig meget for det psykiske, mystik og personlig frigørelse, som er det man i dag kalder for det alternative, når man snakker medicin, behandlingsformer, terapi, personlig udvikling osv.
Så Hippiernes oprør foregik ikke kun på et ydre plan, men lige så høj grad om det indre plan, hvor brugen af stoffer netop skulle tilgodese en højere bevidsthedstilstand.
Naturen spiller også en stor rolle for Hippiekulturen, da værdierne omkring alt, hvad der havde med naturlighed at gøre, blev dyrket.
Det galdt lige fra deres udseende til de grøntsager, man valgte at dyrke under biodynamiske og økologiske forhold.
Når du skal kigge efter, om du er præget af adfærdsmønsteret fra Hippien, så skal du huske, at vi taler livslange mønstre, når det gælder arketyper. Det er altså et mønster, som du også kan relatere til som barn, og ikke blot et enkelt oprør eller en nyfunden interesse i dit voksenliv.
Kristine Lykkell
Moderne Hippier
Moderne Hippier skiller sig ud fra de oprindelige Hippier fra 1960’erne, ved at være brugere af moderne teknologi som mobiltelefoner og computere, og er derfor ikke lige så anti-materialistiske som de oprindelige Hippier.
Det er for eksempel også ok at bruge mange penge på sundhed, økologi og bæredygtighed, da en moderne Hippies tankegang er meget forbrugsbevidst og hellere vælger kvalitet frem for kvantitet.
I det hele taget er sundhed i højsædet hos den moderne Hippie, og det at ryge, drikke og tage stoffer er nærmest bandlyst, modsat de oprindelige Hippier.
Her kan der opstå en kollision blandt de nye og gamle Hippier, da de gamle Hippier mange gange stædigt holder fast i deres ret og frihed til at ryge og drikke, hvor og hvornår det passer dem.
Moderne Hippier afviger en del fra fælleskabsideologierne, da den individualistiske tankegang præger mange mennesker i dag.
Med stærke individer vil fælleskabet blive præget af meget mere mod og blive meget stærkere, og netop indfri Hippiernes oprindelige fælleskabstanker omkring, at alle har en stemme og ret til at blive hørt.
Alt er Ét
Der er en interessant vinkel på Hippierne og deres stammementalitet.
Set ud fra et chakraperspektiv, er netop stammementaliteten herskende i 1. chakra (Rodchakraet) i det menneskelige energisystem.
I dette chakra knytter der sig en universel sandhed der lyder ”Alt er Ét”, og at alt levende er forbundet med hinanden.
Det må jo siges at gå hånd i hånd med Hippiernes ideologi om, at alle er lige meget værd og derfor i fællesskab deler med hinanden, samt deres ”back to nature” tendenser.
Dette kan både betyde tilbage til den bogstavelige natur der omgiver os, men kan også i mere symbolsk forstand opfattes som en tilbagevenden til vores egentlige natur som mennesker.
En natur, som netop i erkendelse af, at ”Alt er Ét” ikke behøver at bekrige og hade hinanden i den udstrækning som tilfældene er rundt om i verden.
En anden meget interessant ting, der også har en god sammenhæng i forhold til 1. chakra og den stammementalitet dette repræsenterer, er, at alle beslutninger, der skal træffes, bliver truffet utrolig langsomt, da alle jo har noget at skulle have sagt.
Så når man opererer efter denne stammementalitet ”bevæger” man sig betydeligt langsommere, end når man som individ tager en beslutning og træffer et valg.
Dette går egentlig rigtig godt i spænd med Hippiernes ønske om at stå af ræset og leve et ”langsomt” liv med nærvær og tid til netop fællesskabet.
Luksushippie
I 1970’erne opstod der et nyt Hippie begreb, nemlig Luksushippien.
Luksushippier var betegnelsen for dem der kun modemæssigt klædte sig som Hippier, men som ikke nødvendigvis delte ideologierne bag Hippiebevægelsen.
I dag ville Luksushippier være dem, der har fokus på bæredygtighed og økologi, men som er kræsne i deres valg og oftest vælger luksusversionerne, som jo også er tilsvarende dyrere og dermed en direkte modsætning til de oprindelige ideologier som gik mod den materialistiske og kapitalistiske tankegang.
En Luksushippie bruger gerne mange penge på både bæredygtigt mad, tøj, kosmetik osv.
De er også ofte af finde på de ”hippe” restauranter, som naturligvis er brandet med at være både økologiske og bæredygtige.
