Kristine og Jeppeh Lykkell stiftede byLYKKELL tilbage i 2011. Det hele startede med en drøm om at være selvstændig og få muligheden for at udleve vores store passion inden for personlig og spirituel udvikling. I den her video kan du høre mere om os, og hvorfor arbejdet med arketyperne kan hjælpe dig med at skabe bevidsthed og klarhed, så du kan flytte dig i den retning, som du ønsker.
Vi ønsker at hjælpe mennesker med at skabe klarhed og indsigt i deres liv. For mange år siden fik vi kendskab til den amerikanske spirituelle lærer og forfatter Caroline Myss. Vi studerede hendes arbejde og livsværk, som hun kalder for Sjælens Kontrakter. Vi blev så fascinerede af det her unikke værktøj til personlig og spirituel udvikling, at vi tog kontakt til hende og påbegyndte hendes uddannelse som Arketypekonsulenter. I dag er vi begge certificerede fra hendes uddannelsesinstitut. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med at skabe bevidsthed omkring dine mønstre. Det kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du tænker, føler og handler som du gør, og hvad du kan gøre for at skabe de forandringer du ønsker.
Da vi stiftede vores firma tilbage i 2011, kaldte vi det for Consciousness In Progress. Det skulle udtrykke, at livet og mennesker altid er i forandring. Det, som du troede var sikkert i går, er pludseligt forandret i dag, måske som følge af en ny indsigt. Vi er også selv konstant i forandring og udvikling. Vi har stiftet bekendtskab med mange redskaber inden for personlig og spirituel udvikling, inden vi blev certificerede Arketypekonsulenter. I arketyperne har vi fundet et værktøj der kombinerer mange forskellige teknikker, og som kan vise dig vejen ind til din sande essens – og den som du dybest set er.
I sit arbejde som arketypekonsulent gør Kristine brug af sin gode dømmekraft og evne til at kunne løse gåderne i andre menneskers livsmysterier.
Kristine hjælper dermed sine klienter med at få dyb indsigt i, hvordan de grundlæggende er sammensat med adfærden fra de forskellige arketyper, som et menneske er sammensat af.
Oprindeligt er Kristine uddannet i film- og tv branchen.
De kompetencer, hun har tilegnet sig der, bliver stadig flittigt brugt i hendes arbejde som formidler af den visdom og viden, som arketyperne repræsenterer.
Kristine elsker den kreative proces omkring det at producere undervisningsvideoer og hele tilrettelæggelsen bag, hvilket inkluderer både skriveprocessen af manuskripter, optageprocessen og redigeringsprocessen.
Kristines måde at gribe tingene an på bærer tydeligt præg af, at hun er et særdeles kreativt menneske, hvorfor kunst også fylder en del i den måde hun formidler og underviser på.
Hun har tidligere udarbejdet 95 forskellige illustrationer i samarbejde med en professionel illustrator, og nu har hun også et samarbejde med en komponist, hvor de er i gang med at få lavet musik til de forskellige arketyper.
Kristine er i sit virke som arketypekonsulent en kompetent menneskekender og har en fantastisk evne til at skabe en god kontakt med dem, hun interagerer med.
Men hun er også meget direkte i sin kommunikation, og kan med meget stor præcision gennemskue de illusioner en klient kan have stillet op for sig selv, for at undgå at se sandheden om sig selv i øjnene.
Til gengæld vil Kristine kunne rykke dig rigtig langt i din personlige og spirituelle udvikling.
Særligt, hvis du vel at mærke har modet til at blive konfronteret med og tør tage et ærligt kig på dig selv, og løsrive dig fra gamle uhensigtsmæssige tankeformer.
Og samtidig er klar til at gå den transformation i møde, som arbejdet med arketyperne med garanti vil føre med sig.
Så har du modet og viljen til at se dig selv dybt i øjnene, finder du ikke nogen bedre end Kristine at alliere dig med og have med som konsulent på den vilde og fantastiske rejse, det er at lære sig selv og sin sjæls kontrakter at kende.
Det er Jeppeh der har det primære ansvar for vores hjemmeside www.lykkell.dk og udviklingen af det tekniske fundament for den.
Jeppeh er oprindeligt uddannet ingeniør, men ændrede hurtigt livsbane efter endt uddannelse, da han kunne mærke, at det var arbejdet med personlig og spirituel udvikling der trak i ham.
Det geniale ved arketyperne som værktøj til personlig og spirituel transformation er, at det kombinerer forskellige teknikker, der gør svær og uhåndgribelig viden, tilgængelig på en systematisk måde, så det bliver mere overskueligt og konkret at arbejde med sig selv.
Det er en spændende proces at få identificeret sine arketyper, og det er ofte de helt små detaljer der kan være afgørende for, om man har den ene eller anden arketype.
Jeppeh kan hjælpe dig med at få klarlagt dine mønstre, så der danner sig en helhed der repræsenterer dig som menneske.
Derudover har han en evne til at opdage, hvilke arketypiske træk der kan modarbejde hinanden, så der kan bygges bro mellem de forskellige sider af en klient, som kan være kilden til mange konflikter i vedkommendes liv.
At turde tage springet, og arbejde med sig selv på denne måde med arketyperne, kræver en hel del mod, da det ikke altid er til at vide hvad man finder, når man går på opdagelse i ens sjæl.
Jeppeh kan hjælpe sine klienter med at fremelske modet i sig selv, så de står stærkere og parat til at modtage den visdom og styrke, som der ligger i hele arbejdet med arketyperne.
En arketypekonsulent lærer at se ting og begivenheder fra flere forskellige vinkler, hvilket også er en af Jeppehs spidskompetencer.
Ved at få en anden synsvinkel på sin situation, kan man få ny indsigt og inspiration til at komme ud af gamle vaner, tanker og mønstre.
Selvom arbejdet med sig selv er en dybt personlig rejse, som man kun kan foretage alene helt ind i sjælen, så er det en god idé at have en ledsager med på rejsen.
Jeppeh kan fungere som støtte for dig, mens du går på opdagelse i dig selv og finder dine styrker og potentialer frem.
Vi glæder os til at byde dig velkommen om bord på den flåde der sætter kurs mod personlig forandring.
Det bliver en rejse i både stille og stormfuldt vand, så hold godt fast og glæd dig til mødet med nyt og ukendt land.