Del nyheden:

“Alt det vi frygter, er allerede overgået os”

I dag oplever rigtig mange mennesker at have angst inde på livet, og jeg hørte en gang fra en spirituel vejleder der sagde til mig:


“Alt det, vi frygter, er allerede overgået os!”

Angst er en naturlig del af livet, men overdreven angst kan være tegn på total identifikation med et givent mønster eller arketype.

Alt det vi frygter, er måske ikke overgået os i direkte forstand, men i dag bombarderes vi konstant med information om potentielle farer og grusomheder.

Hvilket kan gøre, at vi kan få opbygget en angst om selv de ting der ikke personligt er overgået os, men som vi har været vidne til på første parket gennem alt det vi ser, hører eller læser om i nyhedsmedierne.

Så selvom de her nyheder, om alle mulige og umulige skræmmende ting og sager, sker for at hjælpe os og advare os, så er det på mange måder også med til at begrænse os.

Det sker, fordi vi kan blive efterladt med en følelse af angst som et resultat af at skulle forholde os til og bearbejde alle de oplysninger, som potentielt kan være faretruende og angstfremkaldende.

Det skønnes, at rigtig mange danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv, vil føle angst i et eller andet omfang.

Det er vigtigt at huske, at angst er en naturlig del af det at være menneske, og når vi arbejder med angst i forhold til arketyperne, så kigger vi på, om det blot er en naturlig reaktion på en given omstændighed, eller om det begrænser dig i et sådant omfang, at det virkelig trænger til at komme frem i lyset og blive set i arketypisk forstand.

Hvorfor får man angst?

Hvordan angst opleves er lige så forskellig, som der er mennesker på jord.

Og hvordan angst føles kan også variere fra menneske til menneske.

Og på samme måde kan der være mange forskellige årsager til angst, men vores udgangspunkt for at arbejde med angst er at kigge på dine arketyper for at undersøge, om du på nogen måde undertrykker sider af dig selv.

For hvis du gør det, og på den måde fastholder den side i skyggen, kan dine arketyper lave rigtig meget ravage i dit liv.

Og det kan opleves som angst, indtil du får kigget på det, konfronteret det, og herefter integreret det på en hensigtsmæssig måde i dit liv.

For de flestes vedkommende begrænses angsten ikke kun til at være en psykologisk tilstand, men kan også forplante sig i den fysiske krop og give fysiske symptomer.

Nogle af de mest almindelig fysiske symptomer på angst er, at man begynder at svede, får åndenød, ondt i maven, søvnproblemer m.m.

Det kan være du oplever, at din angst udløses i situationer der gør dig usikker, og hvor du føler et pres på grund af de forventninger du oplever, at der er til dig, og ikke mindst de forventninger du har til dig selv.

Måske bliver din angst udløst af, at du dybest set ikke ved hvem du er, men blot lader dig farve af alle andres definitioner af dig, hvad enten det er dine forældres, dine venner og veninders, dine læreres, din chefs, eller hvem der kunne tænkes at have en holdning til dig.

Det kan også være, at du bare har så meget om ørerne, at din angst kan være udløst af en følelse af aldrig at nå i mål.

Og måske har du helt mistet målet af syne i takt med, at du har fordoblet dine anstrengelser for at nå derhen.

Og hvad er målet egentlig?

Når du tænker nærmere over det, kan den angst du føler måske bunde i ikke at slå til som kæreste, som forælder, som kollega eller ven eller veninde.

Måske har du meget høje forventninger til dig selv, dog uden helt at vide hvem du egentlig er.

En anden mulighed er, at du er nået til et sted i livet, hvor du ved, at det nu skal leves til fulde, hvis alt det du har gået og drømt om, skal blive til virkelighed.

Din følelse af angst kan derfor have rødder i, at du ikke føler du har tid nok, til alt det du gerne vil.

Måske har du også gennem det meste af dit liv gjort en masse for at leve op til både dine egne og andres forventninger til dig, men igen uden helt at vide, hvem du dybest set er.

Hvordan kan jeg arbejde med min angst?

Det første skridt i arbejdet med din angst er, at vi får identificeret, hvilke arketyper du er sammensat af.

På den måde kan vi finde ud af, hvilken arketypisk udfordring der er kilden til angst i dit liv.

Derfor er det så utroligt vigtigt, at du finder ud af, hvem du er.

For ved du egentlig, hvem du er?

Kan du svare, hvis du bliver direkte spurgt: ”Hvem er du?”

Højst sandsynligt ikke, for ved du det, vil du ikke have så travlt med at jage efterlevelsen af hverken dine egne eller andres forventninger til dig.

Med detaljeret kendskab til dig selv og dine arketyper, kan du i stedet målrette din kurs i livet, i nøjagtig den retning som er den rigtige for dig.

Når du lærer dine arketyper at kende, får du et emininemt redskab til at identificere, hvem du dybest set er.

På både godt og ondt.

Du vil blive klog på, hvad der er dine styrker, og hvad der er dine svagheder, og du vil finde ud af, hvad du har af muligheder, og hvad der potentielt kan true dig.

Du vil komme til at lære dine værdier at kende i en sådan grad, du ikke troede var mulig.

Med kendskabet til dine arketyper, og hvordan din adfærd er præget og din sjæl sammensat, vil du kunne træde ind i den ultimative personlige power.

For ingen vil nogensinde mere kunne definere dig og presse dig ud i forventninger om, at du skal det ene eller det andet.

For du vil lære dig selv at kende på så dybt et plan, som du ikke troede var mulig.

Men det er muligt.

Det er en vild og spændende proces at lære sine arketyper at kende.

Og hvis du har modet til at kigge dig selv dybt i øjnene, vil du også finde ud af, hvor din angst stammer fra og meget specifikt og målrettet kunne arbejde med den fremover.

Der kan være mange årsager til angst i dit liv. Fra et arketypisk perspektiv kan en af grundene være, at du undertrykker sider i dig selv. Sider, som presser sig på for at komme op til overfladen i dig og blive forløst. For det er hele formålet med, at dine arketyper overhovedet eksisterer. De vil gerne frem i lyset og i din bevidsthed.

Kristine Lykkell

Om forfatteren til indholdet: Kristine Lykkell

Kristine Lykkell

Jeg hedder Kristine Lykkell og er certificeret arketypekonsulent fra Caroline Myss' uddannelsesinstitut CMED i Chicago, USA. Jeg er den primære forfatter til blogindlæg på vores hjemmeside. Jeg elsker at skrive og formidle min viden omkring arketyperne og den visdom som de repræsenterer. Jeg er af natur meget nysgerrig, og det er meget af drivkraften bag de ting og emner jeg skriver om. God læselyst. Kærlig Hilsen Kristine

Del nyheden:

Skriv et svar

© Copyright 2022 | Lykkell.dk | All Rights Reserved | Privatlivspolitik | Handelsbetingelser